Spiseforstyrrelser

Jeg har særlig erfaring med behandling af afhængigheds-problematikker såsom spiseforstyrrelser og alkoholiafhængighed, men i min private praksis arbejder jeg kun med spiseforstyrrelsesproblematikker.

At have en spiseforstyrrelse er en pinefuld tilstand, som kan tage et sådant omfang, at den både er invaliderende og livstruende.
Igennem de senere år har jeg fået særlig erfaring med behandling af spiseforstyrrelser med særlig vægt på de bulimiske forstyrrelser.

Besat af mad - spiseforstyrrelser og vejen ud
En spiseforstyrrelse er en tvangsmæssig besættelse af mad – hvad enten personen sulter sig, har ædeflip eller tvangsspiser. Det drejer sig om, at stort set al tankevirksomheden fra personen slår øjnene op om morgenen til personen går i seng, kun kører med tanker om mad, om vægten, hvad personen må spise eller ikke spise.

Og alligevel handler en spiseforstyrrelse slet ikke om mad. Man kan sige at spiseforstyrrelsen er den lille 1/10 af isbjerget, der er synligt over vandet, mens 9/10 – alle de følelsesmæssige årsager til symptomet ligger neden under overfladen.

Og det er dybe psykologiske problemer, det handler om. Meget pinefulde og smertefulde følelsesmæssige tilstande, som personen ikke kan udholde. Følelse af tomhed, uro og rastløshed, mindreværd, angst, nedtrykthed, forladthed og ensomhed. Spiseforstyrrelsen er ligesom andre former for misbrug - en måde at dulme de pinefulde følelser.

Grundlæggende har den spiseforstyrrede en meget lav selvfølelse. Personen kan ikke føle sig som et unikt og værdifuldt menneske, bare i kraft at være den hun er, men kun i kraft af præstationer eller et ”perfekt” udseende. Den spiseforstyrredes humør og følelse af selvtillid er omvendt afhængig af vægten. Det at være tynd, opleves som en følelse af kontrol, af uovervindelighed og styrke. Følelsen er, at ”bare jeg bliver tynd”, eller ”bare jeg lige taber 2 – 3 kg”, så forsvinder alle mine problemer.

Efterhånden, som den spiseforstyrrede har dulmet og fjernet sig igen og igen fra sine følelser, kender hun dem ikke selv mere. Hun føler og mærker i det hele taget mindre og mindre, bliver mere og mere tom, og har vanskeligt ved at identificere sine egne følelser og tage beslutninger. Hun ved ikke selv, om hun er ked af det, vred eller urolig. Hun ser ofte med undren på sine egen adfærd – og forstår ikke selv, hvorfor hun sulter sig eller får ædeflip og kaster op eller bare fylder sig med mad, når hun hader det og skammer sig over det.

Vejen ud – terapeutisk behandling af spiseforstyrrelser
Når man behandler en spiseforstyrrelse i terapi, så behandler man et MENNESKE med en spiseforstyrrelse. Dvs. det er mennesket bagved der fokuseres på – og ikke maden i første omgang.
I terapien handler det om at hjælpe klienten til at identificere sine følelser igen, og til at stole på dem, rumme og udtrykke dem og til at kunne sætte grænser.

Først og fremmest går terapien ud på at finde alle ressourserne, der er gemt og glemt i personen. For mange med spiseforstyrrelse har så lavt selvværd, at selv om alle andre kan se, at de indeholder en masse positive egenskaber, så kan de ikke selv se det.

Dernæst omhandler terapien også konkrete adfærdsøvelser omkring spisemønsteret, som klienten skal forsøge at udøve mellem terapierne.

Det kan lade sig gøre!!!
Det er umuligt at sige noget generelt om hvor lang tid, der tager for at ”være rask”. Det afhænger af den enkelte persons motivation for at blive rask, hvor længe personen har lidt af spiseforstyrrelsen, hvordan personens individuelle psykologiske forhold er. Behandlingen kan vare fra nogle måneder til flere år.

Spiseforstyrrelsen som redningsvest
Det paradoksale er, at for den person der har en spiseforstyrrelse, hvad enten det er anoreksi, bulimi eller tvangsspisning, så er spiseforstyrrelsen ikke alene et mareridt og selvpåført tortur, som personen gerne vil ud af.
Det er også klientens "redningsvest", hendes overlevelsesstrategi, som hun er bange for at slippe. For hvad skal hun dog sætte i stedet? I takt med at hun slipper spiseforstyrrelsen kommer hun jo til at mærke alle de følelser af uro og svigt, som spiseforstyrrelsen netop har skullet camouflere.

Derfor er den terapeutiske behandling nænsom med respekt for denne ambivalens. Spiseforstyrrelsen betragtes som en redningsvest, der er nødvendig for klienten, fordi hun jo ikke kan "svømme". Terapien tager derfor udgangspunkt i at ”lære at svømme” /lære sig selv at kende igen, så klienten gradvist tør slippe redningsvesten, fordi den ganske enkelt ikke føles så nødvendig mere.

Vigtigt er det at det er muligt for de fleste at komme ud af en spiseforstyrrelse - afhængigt af spiseforstyrrelsens art. Og vejen ud er at hjælpe personen til at vende al den energi, som personen bruger til at holde sig selv nede med, til noget positivt – til at leve livet igen!!

At komme fri af spiseforstyrrelsen
Det at udvikle sig og forandre sig er jo en livslang proces, der aldrig stopper, men nedenstående er nogle af de personlighedsændringer, der er kendetegnende på, at klienten er på vej ud eller er ude af sin spiseforstyrrelse:
Når klienten:

føler sit eget værd, når hun har en følelse af at begynde at folde sig ud med netop hendes særpræg, hendes potentiale og hendes individualitet
begynder at føle at hun har en værdi i sig selv, i bare at være den hun er, og ikke i det hun yder eller præsterer:
kan mærke, identificere og opfylde sine behov – dvs. at hun kan bede om det, hun gerne vil have og kunne håndtere, at hun kan risikere at få et nej.
kan identificere og håndtere sine følelser. Kan berolige sig selv på en konstruktiv måde, kan udtrykke de forskellige følelser som f.eks. vrede og nedtrykthed.
kan arbejde mod mål (staying-power – at kunne blive i noget der også er ubehageligt) og kontrollere/håndtere følelsernes impulser.
har sociale færdigheder, – altså at hun kan udholde intime kontakter uden at føle sig opslugt og at hun kan have afstand i værdifulde intime kontakter uden at føle sig forladt.
kan acceptere, at tingene ikke behøver at være perfekte for at være "gode nok"

Spiseadfærden ændret således at:

klienten føler, at maden ikke har samme betydning mere, at opmærksomheden og fokus på maden glider væk, og at energien bruges til andre ting i personens liv – som f.eks. at leve livet :-)
anorektikeren kan være udholdende uden at være selvdestruktiv, spise og finde sin grænse for mæthed og sult, være bevidst om sine behov og udtrykke dem direkte, turde tage imod et nej. Alt sammen uden at falde tilbage i de gamle mønstre.
bulimikeren skal kunne stille realistiske krav til sig selv og sortere i, hvad der er hendes eller andres krav. Sige fra overfor uønskede krav. Kunne være målrettet, eller udvise indlevelsesevne på en nuanceret måde, så det ikke bliver alt eller intet.
tvangsspiseren kan finde andre veje og måder at trøste sig selv på end ved at spise.

--------------------------------------------------------------------------------

Støtte- og undervisningsgruppe for pårørende
Jeg tilbyder en støtte- og undervisningsgruppe i Roskilde til forældre, der har et barn, som har en spiseforstyrrelse, eller som er i gang med at udvikle en. Kontakt mig på judith@warny.dk eller tlf 28 94 80 87, hvis du er interesseret.

Individuel rådgivning til pårørende, samlever eller kæreste
Det er meget svært og til tider angstfyldt at være pårørende – forældre eller kæreste til en spiseforstyrret.

Den pårørende føler sig fuldstændig magtesløs og oplever sig ofte ude af stand til at hjælpe den spiseforstyrrede.

Hvis den spiseforstyrrede er anorektisk, kan der også være udpræget grund til at være urolig, fordi det kan det udvikle sig til en livstruende tilstand, og somme tider kan hele familien ligge underdrejet i angst og uro for den spiseforstyrrede – uden at kunne gøre noget ved.

I min rådgivning til pårørende kan jeg hjælpe med at afklare:
Hvad kan I som familie gøre?
Hvad I ikke kan gøre noget ved?
Hvor er jeres egne grænser?
Hvordan undgår I medafhængighed?
Hvordan taler I sammen i familien?