![]() |
|
Judith Warny Berg Mobil: 2894 8087 CVR-nummer: 27365671 |
Jeg er oprindelig uddannet Cand.mag. i dansk litteratur og religionshistorie fra Københavns Universitet.
Jeg har undervist i en ganske kort periode i gymnasiet, men har det meste af mit arbejdsliv arbejdet i privat virksomhed med kommunikation, marketing og kampagner.
Sideløbende har jeg altid interesseret mig dybt for psykologi, for at forstå, hvad der rør sig i andre mennesker - og selvfølgelig at forstå hvad der rør sig i mig selv.
I 1995 startede jeg på en gestaltterapeutisk uddannelse på Gestaltterapeutisk Institut i København.
Uddannelsen er 4-årig og baseret på oplevelsesorienteret undervisning - dvs. egenterapi, udøvelse af terapi under supervision, overværelse af andres terapi, teori og undervisning. Uddannelsen indeholder såvel en teoretisk som en praktisk eksamen, begge eksamener foregår med en intern samt en ekstern censor.
Uddannelsen omfatter desuden gestaltterapi, drømmearbejde, kropsterapi, familieterapi, gruppeprocesser, bioenergetiske øvelser, psykodrama samt tegneterapi.
Jeg har desuden en 1-årig efteruddannelse i kognitiv adfærdsterapi ved cand.psyk. Lennart Holm.
I juni 2009 har jeg færdiggjort endnu et årskursus i kogniv adfærdsterapi på Psykiatrisk Center Sct. Hans i Roskilde.
Jeg deltager desuden løbende i supervisionsgrupper og efteruddannelseskurser, konferencer m.m.
![]() |
Jeg er medlem af Dansk Psykoterapeutforening (MPF). Jeg er desuden medstifter og medlem af Foreningen af GI-terapeuter, ligesom jeg har været formand for foreningens Etiske Klagekommitee i 2007-2008.
Jeg har særlig erfaring med behandling af spiseforstyrrelser. Den har jeg opnået som rådgiver i CMS (Centrum for Mennesker med Spiseforstyrrelser), fra terapi-praksis i AIDA, et ambulant behandlingscenter for spiseforstyrrede unge kvinder i København og fra adskillige klienter i min private praksis.
Jeg har ligeledes særlig erfaring med behandling af alkoholafhængighed. Det har jeg gennem mit arbejde som terapeut og behandler på Blå Kors Behandlingscenter i Bjæverskov, hvor mennesker med en alkoholafhængighed kan komme i døgn- og dagbehandling. Her har jeg været ansat siden 2004.
Sideløbende er jeg aktiv i min egen terapipraksis i både København og i Roskilde. Jeg arbejder primært med individuelle klienter og parterapi. Ind imellem starter jeg terapigrupper op.
Jeg arbejder ikke med alkoholafhængighed i min private praksis.